N-RE |
Retningslinier for byggeri og driftTræf: Opbygning |
Udgave2.02006-09-20 |
| Information vedrørende oversættelsen ses forneden / Information about the translation listed in footer | ||
Ved opstilling af moduler skal alle modulejere drage omsorg for, at hans modul placeres efter modul-planen og er mekanisk og elektrisk forbundet med nabo-modulet, disse tiltag kan sikre en problem- og gnidningsfri opstilling af modul-banen. Endvidere udstyres modulet med loconet og evt. boostere, i det omfang som det fremgår af modul-planen. Modulejeren viser lokomotivføreren hvor indbyggede stikdåser for loconet er anbragt. Endeligt rengøres alle skinner inden kørslen. Eventuelle spørgsmål rettes til arrangøren af træffet.
Den DCC-ansvarlige person afprøver loconettet (og endvidere om alle indbyggede stikdåser til loconettet er tilsluttede). Han installerer DCC-centralen og sætter den i drift, afprøver polariseringen i de enkelte booster-sektorer og står for gennemførsel af en prøvekørsel. Hvis der er materiel nok anbefales det, at installere en yderligere DCC-central for testkørsel og programmering af adresser på lokomotiver.
Den ur-ansvarlige installerer taktgiver og ure, forbinder disse og drager omsorg for at alle ure går synkront. Den ur-ansvarlige stiller alle ure til start-tidspunkt (Information om dette tidspunkt fra redaktøren for køreplanerne).
Den telefon-ansvarlige sætter kommunikationsudstyret i drift og fordeler lister over telefonnumre til stationer og andre driftssteder.
Den køreplans-ansvarlige omdeler bilagene for køreplanen til stationsforstandere, mm. Disse bilag anbringes synligt. Endvidere kontrollerer han, at startopstillingen er færdiggjort.
Stationsforstandere deponerer lastkort og last hos afsendere og på skyggebanegårde.
Til sidst endnu en anbefaling: FREMO navneskiltet bør bæres lige fra starten. Dette letter kommunikationen, ikke mindst med tilskuere, og tjener endvidere som adgangsbevis.
N-RE |
Translation done with permission from the authors.
|
Translator: SB
|