En konceptverden

Dette er vores modelverden eller konceptet vi kører efter om man vil.

Region Slesvigen

Baggrund

Vi befinder os i Republikken Slesvig-Holsten, som er en selvstændig nation, og medlem af EU siden EF’s oprettelse i 1956. Republikken opstod efter den anden slesvigske krig i 1864, og består af hovedparten af de tidligere hertugdømmer – Schleswig og Holstein.

Vi har valgt at se bort fra den historiske kendsgerning, som desværre blev resultatet af en lang række mere eller mindre historiske tilfældigheder, herunder europæiske stormagters ikke nødvendigvis særligt intelligente indblanding, og som resulterede i af hertugdømmerne efter 1864 først blev en del af det tyske rige, og efterfølgende efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig – efter en ikke helt demokratisk folkeafstemning - blev delt mellem Tyskland og Danmark, således at Holsten og Sydslesvig forblev tysk, og Nordslesvig vendte ”tilbage” til Danmark.

Vi har altså valgt et andet udfald af de to slesvigske krige, nemlig at striden mellem Tyskland og Danmark om overherredømmet over hertugdømmerne i stedet resulterede i oprettelsen af en selvstændig nation – Republikken Slesvig-Holsten. Republikken kom som nævnt íkke til at omfatte hele Slesvig-Holsten, idet en lille nordligst – og mest danske - del gik til Danmark, og en noget større sydligst – og mest tyske – gik til Tyskland.

Det nuværende Schleswig-Holstein har ca. 2,8 mio. indbyggere, men da der ved republikkens oprettelse blev afleveret bl.a. en ret folkerig del omkring Hamburg til Tyskland, er resultatet et af Europas mindste lande – med ca. 1,5 mio. indbyggere, og tilmed med en relativ gennemsnitlig økonomi.

Samfundsforhold

Republikken er på grund af placeringen mellem store europæiske kraftcentre ikke et særligt rigt samfund. Erhvervslivet er nogenlunde ligeligt fordelt på industri, landbrug og turisme.

Samfundsholdningen er meget præget både af tysk ordentlighed og jysk påholdenhed. Resultatet er, at landet som helhed er uhyre velvedligeholdt. Dette smitter også af på jernbanemateriellet, og derfor kører der i republikken en del materiel, som i andre lande for længst ville være skrottet.

Dertil skal lægges, at en tidlig, stor forståelse af behovet for hensyn til miljøet, har medført, at jernbanen varetager en relativt stor del af transporten i republikken, herunder også af gods som i stort omfang stadig transporteres på skinner.

Region Slesvigen

Vi befinder os i Region Slesvigen, som er en af de nordligste regioner i Republikken Slesvig-Holsten. Regionen dækker en væsentlig del af det område, der ved skæbnens ugunst i dag er placeret omkring grænsen mellem Danmark og Tyskland. Regionen er to-sproget - med en overvægt af dansktalende.

Periode

Vi befinder os i epoke 4, dvs. ca. 1970 – 1990.

Jernbanevæsen

Fra starten var der et ganske finmasket net at jernbaner, hvoraf en stor del var smalsporede. Disse jernbaner varetog hovedparten af den lokale transport, men blev over tid – ligesom i nabolandene – udkonkurreret af vejtrafikken. Tilbage er ganske få jernbaner, hvis trafik er udliciteret til enten DB, DSB eller et lokalt selskab. Sidstnævnte afvikler trafikken med – for det meste - ældre materiel, som er købt brugt eller lejet rundt om i Europa.

Jernbanetrafikken til og fra nabolandene – samt transittrafikken - varetages af disses jernbaneselskaber – DB og DSB.

Som nævnt er er der fra gammel tid lagt megen vægt på vedligeholdelsen af materiellet, hvilket også betyder, at der har været basis for at lade veterantogdrift udgøre en ikke uvæsentlig del af turisterhvervet.

Så på slesvigske skinner kan man møde, materiel helt fra omkring århundredskiftet og op til ”vore” dage (som her er epoke 4).

Togdriften kan opdeles i følgende fire grupper:

• Den gennemkørende trafik mellem Danmark og Tyskland, som aldrig – eller meget sjældent - standser i Slesvigen. Dvs. at toglængden ikke er afhængig af stationssporlængder.
  
• Regionaltrafikken, som afvikles mellem Slesvig og henholdsvis Tyskland og Danmark. Her skal toglængderne afpasses efter stationssporlængderne på stationer på hovedsporet.
  
• Lokaltrafikken internt i republikken. Toglængderne her afpasses efter stationssporlængderne på sidebanestationer og holdepladserne på alle spor.
  
• Veterantogstrafik, som i republikken er meget veludbygget, og trafikerer - i større eller mindre omfang - alle strækninger. Toglængder afpasses efter mulighedene på den strækning, trafikken afvikles på.